Mitte | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tyskland | ||||
Borgmester | Stefanie Remlinger | ||||
Grundlagt | 2001 | ||||
Postnr. | 13347, 13353, 13355, 13357, 13359, 13409, 10555, 10557, 10115, 10117, 10119, 10178, 10179, 10435, 10551, 10553, 10559, 10785, 10787, 13349, 13351, 13407 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 385.748 (2019) | ||||
- Areal | 39,5 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 9.766 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Hjemmeside | www.berlin-mitte.de |
Mitte er det første af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke). Det udgøres af bydelene (tysk: Ortsteile) Mitte, Moabit, Hansaviertel, Tiergarten, Wedding og Gesundbrunnen.
Med et areal på 39,5 km2 og et befolkningstal på 385.748 (2020) er Mitte det henholdsvis næstmindste og næstfolkerigeste distrikt i Berlin. Med 9.766 indbyggere pr. km2 har distriktet byens næsthøjeste befolkningstæthedsgrad.
Distriktets lokale borgerrepræsentation (tysk: Bezirksverordnetenversammlung) domineres af partierne Bündnis 90/Die Grünen og SPD, der begge sidder på 14 ud af 55 pladser. Siden 2016 har Stephan von Dassel (Bündnis 90/Die Grünen) været Mittes distriktsborgmester (tysk: Bezirksbürgmeister). Han udgør sammen med fire øvrige forvaltere (tysk: Bezirksstadträte), valgt af Mittes borgerrepræsentation, distriktets daglige ledelse (tysk: Bezirksamt).
Mitte er det mest centrale distrikt og omkranser byens historiske centrum. Området har nogle af de vigtigste turistattraktioner i Berlin såsom Museumsinsel, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Reichstag og Alexanderplatz. Mange af disse ligger i det, der tidligere udgjorde Østberlin.